solceller på et tag

Hvad koster solceller på taget?

Du overvejer solceller på taget – men som så mange andre har du selvfølgelig også et budget, der sætter rammerne.

For hvad koster solceller på taget egentlig?

Det kaster vi et blik på her på siden. Derudover giver vi dig også et overblik over hvad du kan forvente at spare – og et lille eksempel til sidst.

Find ud af hvad du skal budgettere med, når du også hopper med på solcelle-vognen – læs med herunder.

Prisen for solceller på taget

Prisen for solceller på taget afgøres af flere parametre. Men vi kan selvfølgelig godt give et overordnet slag på tasken alligevel.

For et almindeligt parcelhus kan du forvente at komme til at betale mellem 50.000 kr. og 180.000 kr. for solceller på taget.

Prisen omfatter de udgifter, der går til selve solcellerne samt montering af et professionelt solcellefirma.

Når du får installeret solcellerne begynder du til gengæld også at spare penge med det samme. Fra første solskinsdag vil solcellerne nemlig sende strømmen direkte ned i dine stikkontakter – og så sparer du udgifterne til elselskabet.

Sådan påvirker forskellige faktorer prisen på solceller på taget

Din konkrete pris på solceller på taget afgøres selvfølgelig af flere faktorer, heriblandt:

  • Hvor stort et anlæg, du har brug for
  • Kvaliteten af de solceller, du får monteret
  • Solcellefirmaets monteringspriser

Anlæggets størrelse har mest at sige i den endelige pris. Og her er det afgørende både hvor stort et tag du har, samt hvor højt dit energiforbrug er i boligen. 

De typiske størrelser på et solcelleanlæg på taget svinger fra 3 kWh-anlæg til 8 kWh-anlæg. Et 3 kWh-solcelleanlæg på taget koster fra 50.000 kr. og opefter, mens prisen for et 8 kWh-anlæg starter fra omkring 100.000 kr. 

Et typisk forbrug af energi hos en gennemsnitsfamilie kan dækkes af et solcelleanlæg på 6 kWh. Her starter prisen fra ca. 80.000 kr.

Kvaliteten af solcellerne har selvfølgelig også noget at sige. Kvaliteten har ikke nogen afgørende effekt på hvor meget strøm, solceller på taget kan producere. Til gengæld vil kvaliteten være med til at afgøre hvor lang levetid solcelleanlægget på taget har. Et solcelleanlæg af bedre kvalitet vil, alt andet lige, holde længere. Det betyder selvfølgelig også, at du kan høste besparelserne fra dit solcelleanlæg over længere tid.

Til sidst er der selvfølgelig også solcellefirmaets priser på montering af solcellerne. Prisen på montering af solceller på taget udgør en forholdsvis stor del af den samlede pris. Her skal du regne med priser, der ligger i et leje mellem 12.000 kr. og 100.000 kr., alt afhængig af solcelleanlæggets størrelse. Men monteringspriserne svinger også fra firma til firma, og nogle kan gøre det billigere end andre.

Hvad med håndværkerfradraget?

I mange år har det været muligt at få håndværkerfradrag for udgifter til håndværkere til boligen. Med håndværkerfradraget kunne du hvert år få 12.900 kr. i fradrag til håndværkerregningen for hver person over 18, der bor i husstanden.

Men håndværkerfradraget er desværre blevet udfaset fra 1. april 2022. Det er derfor ikke længere muligt at kunne trække udgifterne til håndværkere fra i skat – og dermed heller ikke udgifterne til montering af solceller på taget.

Det betyder dog ikke, at solceller på taget er blevet til en investering, du bør undgå fremover. Tværtimod fortsætter solceller på taget med at være en investering, der tjener sig selv ind igen ganske hurtigt. Det skal vi se mere på herunder.

Solceller på taget tjener sig selv ind igen

Den store fordel ved at have solceller på taget er jo, at der er rigtig god økonomi i det. På den lange bane, altså. For selvom opstartsudgifterne for de fleste er betydelige, så vil det over tid lede til besparelser, der tjener hele anlægget hjem igen – og mere til, selvfølgelig.

Lad os prøve at lave et regnestykke. Hvis vi igen tager udgangspunkt i et 6 kWh-solcelleanlæg på taget, så kan du med sådan et anlæg forvente at barbere halvdelen af din elregning af – år efter år. En gennemsnitsfamilie bruger ca. 4.450 kWh pr. år. Den gennemsnitlige elpris ligger på ca. 3,25 kr. (med lidt forbehold for udsving i elprisen fra år til år).

Altså vil gennemsnitsfamilien have udgifter til el på ca. 14.400 kr. på et år. Hvis solcellerne på taget sparer familien for halvdelen af eludgifterne, så beløber det sig til en årlig besparelse på 7.200 kr.

Hvis du har fået solcellerne og monteringen billigt vil et 6 kWh-anlæg altså kunne tjene sig selv hjem på ca. 11 år. Det er da ikke nogen dårlig investering, vel?